Hypnose Hjem Om Kontakt og Priser 

 





Brug menuen til at få mere info om hypnose:

 

Hvad er hypnose?

Hypnose er en tilstand af fokuseret opmærksomhed. Det kan sammenlignes med den tilstand, man er i lige før, man falder i søvn, eller når man dagdrømmer. I denne tilstand slapper vores bevidste sind af, og ens kritiske sans glider i baggrunden. Vi får derved nemmere adgang til det ubevidste sind. Hypnose er altså en helt naturlig tilstand, som alle spontant går i dagligt.

Sindet kan sammenlignes med et isbjerg. Forestil dig et isbjerg, hvor de 10% over vandet er det bevidste sind, og de 90% under vandet er det ubevidste sind. Det bevidste sind kan rumme få informationer ad gangen her og nu, mens det ubevidste sind rummer alle vores erindringer, automatiske følelser, personlighedsmønstre, vores automatiske kropsfunktioner og alle vores indre svar.
Hypnoterapi er altid et samarbejde mellem klient og terapeut. Via hypnose får du adgang til dit ubevidste sind, så vi kan få adgang til dine ressourcer og sammen finde de løsninger, der er rigtige for dig.

Hypnose er kendt som korttidsterapi. Vi er vant til, at vi skal anstrenge os gevaldigt for at opnå gode resultater og nå vores mål, men med hypnoterapi kan vi gå ind ad bagdøren, direkte til det ubevidste sind, og lave hurtige varige forandringer. Det er derfor hypnose er så effektivt som behandlingsform.

Hvordan føles hypnose?

De fleste beskriver det som dejligt afslappende.

Men det at være i hypnose opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle bliver overrasket over, at de under hypnose ikke er væk. Det er nemlig sådan, at du under hypnose stadig er med. Selvom du typisk vil være meget afslappet, hører du stadig lydene omkring dig, registrerer bevægelse i rummet og du har også tanker, der flyder forbi.

Myter om hypnose

Ordet hypnose skaber tit mange blandede reaktioner, fra stor fascination, til frygt og skepsis.

Der findes mange myter omkring hypnose. Men der er ingen grund til at frygte, at du bliver til en høne der kagler og lægger æg ;-)

Alt hypnose er selvhypnose, og derfor kan ingen hypnotiseres imod deres vilje. Du har altså fuld kontrol og kan vælge at åbne dine øjne og komme ud af hypnosen når som helst. Man vågner også altid fra hypnose. Det værste, der kan ske, er, at du falder i søvn, og så vækker jeg dig.

Hypnose kan have god effekt ved:

Hypnose er et fantastisk redskab til at afhjælpe problematikker.

Det har vist sig at være særligt effektivt ved behandling af alle former for angst. Hvad enten det drejer sig om:
Generaliseret angst
Panikangst
Dødsangst
Sygdomsangst
Eksamensangst
Præstationsangst
Socialangst      

Det er ligeledes effektivt til:
Fobier
Lavt selvværd
Uro indeni
Stress
Afhængighed
Dårlige vaner

Ja, listen er næsten uendelig. Hypnose kan bruges ved alle former for ønskede forandringsprocesser, så længe du er motiveret for, at der skal ske en ændring.


Om behandlingen

Før første session vil du få tilsendt et spørgeskema, som du bedes returnere til mig, før vi mødes første gang. Det giver dig mulighed for at få gjort dig nogle tanker omkring, hvad vi skal arbejde med, og det giver mig mulighed for at forberede mig bedst muligt. Det vil give en mere effektiv behandling og være med til at forkorte behandlingsforløbet.

En session indledes altid med en samtale, som sammen med spørgeskemaet danner overblikket over det, vi skal arbejde med. Der har du også mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har brug for.
Når du er klar, vil du blive guidet i en behagelig afslappet hypnose, hvor vi i fællesskab finder frem til løsningen på dit problem. Bagefter snakker vi om de ting, der er dukket op og aftaler det videre forløb.

Selvom hypnoterapi er kendt som korttidsterapi, er det ingen mirakelkur. Det er meget individuelt fra person til person, hvor hurtigt man kan slippe problemet, så du skal forvente at indgå i et forløb på flere gange. Typisk vil et forløb varer 2 til 5 gange, men ofte vil du mærke en forskel allerede efter første behandling.
Behandlingen vil ofte påvirke dit liv positivt og på andre områder end, du havde forventet.

Jeg har tavshedspligt, og der er naturligvis fuld diskretion ved alle sessioner.